De danske fisk

Vi har mange forskellige fisk og dyr i de danske farvande. Rigtig mange faktisk. De kan være runde, flade, bløde, hårde. På den her side kan du møde nogle af de fisk og dyr, vi har i Danmarks farvande og fjorde — og hvem ved, måske de har nogle skjulte superkræfter?

Lær om rundfisk

Rundfisk

Lær om fladfisk

Fladfisk

Lær om industrifisk

Industrifisk

Lær om bløddyr og skaldyr

Skaldyr og bløddyr

Rundfisk

En rundfisk har en afrundet krop. Deres form er med til at give dem en smidig svømmebevægelse gennem havets mange strømme. Deres øjne er placeret på hver side af hovedet — det giver dem et bredt synsfelt og gør dem til dygtige jægere. Der findes utroligt mange forskellige rundfisk — fra majestætiske makreller til den frygtindgydende fjæsing. Hver art har tilpasset sig til livet i havet — det kan være alt fra hurtige svømmefinner til slimlag, der beskytter dem mod rovdyr. Rundfisk er også berømte for deres velsmagende kød, der varierer fra magert til fedtrigt, og så er de en uundværlig del af mange kulinariske madtraditioner verden over. 
Se nogle af de rundfisk, vi har i Danmark, her:

Fladfisk

Hvis en fisk er flad, er det en fladfisk. Det betyder, at kroppen er helt flad, og det ligner, at den er trykket sammen fra siderne. Og begge dens øjne sidder på den ene side af hovedet. Andre fisk svømmer på maven — men fladfisk, ja, de svømmer på siden. Undersiden på en fladfisk hedder også blindsiden. Når en fladfisk kommer ud af sit æg, ligner den en lille bitte almindelig fisk. Men i de første måneder af fiskens liv, ændrer skellettet sig, så den bliver flad — og det ene øje vandrer over på siden til det andet øje. Øjet kan vandre enten til højre eller venstre side — det afhænger af fisken. Fladfisk bor på havets bund, hvor de bedre kan camouflere de flade kroppe. Fladfisk udgør en stor del af fiskeriet i Danmark. Og der findes næsten 800 arter af fladfisk i hele verden. Se nogle af de fladfisk, vi har i Danmark, her:

Industrifisk

Industrifisk er fisk, der ikke bruges til at blive spist. I stedet bruges de til at lave produkter, som fx fiskefoder, dyrefoder, fiskemel og fiskeolie. Fiskeolie bruges bl.a., når man fremstiller margarine. Fiskemelet bliver brugt, når man laver foderblandinger til fisk, grise eller høns. Fiskene bliver fanget i meget store mængder, når de svømmer i stimer. I Danmark har vi regler for, hvor mange industrifisk man må fange. Reglerne findes for at sikre, at vi ikke kommer til at fange for mange fisk — så kan vi nemlig risikere, at der lige pludseligt slet ikke er nogle fisk tilbage. Og det dur ikke. Industrifisk har en vigtig rolle for dansk fiskeri rent økonomisk, fordi det er vigtige fisk, når vi skal producere produkter. Derfor er det vigtigt, at vi sørger for, at vi ikke fanger alle fiskene — så er der også nogle, du kan fange, hvis du en dag skal være fisker. Se nogle af de industrifisk, vi har i Danmark, her:

Skaldyr og bløddyr

Skaldyr og bløddyr er to forskellige slags dyr, der lever i vandet. Bløddyr er kendetegnet ved at have bløde kroppe, der kan minde lidt om muskel. De har altså ikke nogen hård indre struktur, som fx knogler. Mange af dem har dog ydre skaller, som de bruger til at beskytte kroppen, som fx blåmuslinger og østers. Blæksprutter er også et bløddyr, men har ikke en skal. Skaldyr hører til den kategori, der hedder krebsdyr. I stedet for et skelet med knogler, har de en hård ydre skal, som også bliver kaldt for et eksoskelet. Skallen vokser de ud af, og derfor skifter de skallen, hver gang den bliver for lille. Skaldyr er fx krabber, rejer og hummer. Se nogle af de skaldyr og bløddyr, vi har i Danmark, her: